Det kan være både stressende og angstprovokerende at bosætte sig, immigrere eller flygte til et nyt og anderledes land. Men samtidig åbner det op for flere kognitive og adfærdsmæssige valgmuligheder. Som en person med to kulturer har man adgang til mere end ét sæt viden og kulturelt værktøj til at fortolke verden. Man tilegner sig ny viden og nye sociale roller fra forskellige kulturelle kilder, hvilket fremmer kompetent adfærd, samt kognitiv og social fleksibilitet. Dette kan udvide ens horisont, især når der er en betydelig forskel mellem to forskellige verdenssyn, som det er tilfældet mellem vestlige og østlige perspektiver.
Dette kan resultere i interkulturelle kompetencer, der handler om at kunne tilpasse sig og fungere effektivt i den kultur, man er en del af. Samtidig vil man være i stand til at bruge og kombinere forskellige strategier for tænkning og adfærd.
Derfor kan interkulturel kompetence betragtes som en form for kognitiv kompetence med kulturel specifik viden. Interkulturel kompetence omfatter:
- Bevidsthed om egne antagelser, værdier og fordomme.
- Viden og indsigt i forskellige kulturelle verdensbilleder.
- Kommunikationsfærdigheder.
Denne kompetence baner vejen for tillidsfulde relationer, hvor man har indsigt i den anden parts værdisæt, hvilket direkte påvirker følelserne og muliggør fri kommunikation om ens egne følelser.
Det er derfor vigtigt at støtte familier og deres børn, der ikke selv har de nødvendige forudsætninger for en positiv tilpasning. Dette kan skyldes eksilstress, belastninger som følge af tidligere traumer eller svære livsomstændigheder såsom skilsmisse, sygdom eller fattigdom, der forhindrer dem i at vælge passende mestringstrategier.
Dette kræver professionelle fagfolk med interkulturelle kompetencer, som jeg besidder.
